23. aug. 2017

Hvor længe skal man bo i en ejendom for at slippe for avanceskat?



Boligadvokat og partner Henrik Høpner fra Lund Elmer Sandager svarer hver uge på spørgsmål fra Boligas brugere. Send dit spørgsmål til ekspert@boliga.dk og gør det så kort som muligt.

Boliga skal kende din identitet, men vi anonymiserer alle indlæg.

Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver onsdag.

På grund af antallet af indkomne spørgsmål kan der gå op til en måned - og i visse tilfælde længere tid - før dit spørgsmål bliver besvaret.

___________________________________________________________________________

?: Hej Henrik

Jeg har to spørgsmål:

Hvor mange ejendomme må man eje som privatperson på et givent tidspunkt, hvis man har penge til det? Jeg ved allerede, at jeg må have et hus og to lejligheder, men hvor mange må man have ifølge loven?

Hvor længe skal man bo i en ejendom for at kunne slippefor at betale skat, når ejendommen bliver solgt?

!: Hej X

Der findes ingen regler for, hvor mange ejendomme, man må eje. Der er derimod regler om, at ingen boliger må stå ledige. Så man kan risikere, hvis man ejer en bolig, der ikke bliver brugt af enten en selv eller er lejet ud, at de kommunale myndigheder kan indsætte en lejer i boligen.

Der skal naturligvis betales skat af lejeindtægterne, uanset hvor mange boliger, man måtte eje.

Med hensyn til ejendomsavanceskat er reglerne således, at man faktisk skal have taget bopæl i en ejendom, hvis man skal slippe for avancebeskatning.

Det er ikke tilstrækkeligt, at man kun er tilmeldt folkeregisteret. Der skal være tale om en reel bolig.

Jo flere boliger, man måtte eje, jo større er sandsynligheden for, at Skat vil interessere sig for, om man reelt har haft bolig i en ejendom, man sælger med fortjeneste.

Mvh.
Henrik Høpner

___________________________________________________________________________

?: Kære Henrik Høpner

Jeg bor på 1. sal i en stor, velfungerende andelsboligforening med en række ejendomslejemål i stueetagen.

I stuen, under min lejlighed, ligger der i dag en børnetøjsforretning - men den skal lukke, og der er kommet en ansøgning om at åbne cafe med alkoholbevilling og udendørsservering på gaden og i den lille gård, hvor vores hovedindgange ligger.

Bestyrelsen mener, at det er godt med liv i gaden, mens vi, der bor i umiddelbar nærhed, ikke er interesseret i den form for liv. Andelshavere, der bor længere nede i gadens øvrige gårde med hovedindgang, synes også, det nok kunne være hyggeligt med en cafe i vores egen gade.

Bestyrelsen og administrationen mener, at bestyrelsen har ret til at leje ud til, hvem den vil.

Det skal siges, at der i forvejen er et stort udvalg af cafeer i området - blot ikke i vores gade, som hovedsagelig er beboelse.

Hvilke - om nogen - rettigheder har vi naboer, der formentlig vil udgøre et mindretal, om end et stort mindretal?

På forhånd tak.

Hilsen
X

!: Kære X

I skal naturligvis prøve at gøre jeres indflydelse gældende i andelsboligforeningen. Man kan forestille sig, at foreningen måske ikke vil undlade at foretage udlejning, men vil være lydhør over for at stille nogle krav til lejeren, eksempelvis om lydisolering, åbningstider, renholdelse eller lignende.

Derudover bør I undersøge, om der i en lokalplan eller andre planer for området, kan findes holdepunkter for, at der ikke må udlejes til café eller lignende.

I må desværre nok acceptere, at andelsboligforeningen i denne situation agerer som udlejer og har det formål at sikre bedst mulig lejeindtægt til foreningen.

Men jeg har naturligvis forståelse for, at I gerne vil bevare jeres fredelige område.

Mvh.
Henrik Høpner