For de fleste betyder 'ny bolig' også 'nyt lån'.
Så når man endelig har fundet det hjem, der lever op til både krav og drømme, så venter den næste store stillingtagen: hvilket lån skal vi vælge til finansiering?
De fleste vælger nogenlunde samme løsning: et realkreditlån eventuelt kombineret med et banklån.
Men mens det kan være med en følelse af, at man snubler rundt i lånetermer, procentsatser og lange beregninger, så er der andre, der ikke bare forstår ordene, men også begreberne bag boligfinansiering: boligøkonomerne.
Boliga har derfor fået tre af landets boligøkonomer til at give deres bedste tip til boligfinansiering videre.
Boligøkonomernes bedste råd:
"Vælg, så du sover trygt om natten"
Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
- Mit bedste råd er, at man som boligkøber sætter sig ned og tænker over, om man grundlæggende er til variabel eller fast rente. Det er nemlig meget individuelt, hvad der passer bedst til ens økonomi og temperament. Vælger man variabel rente, er der en risiko for, at den stiger, og man skal kunne sove trygt om natten, selvom den gør det. Til gengæld vil renten typisk være lavere end den faste rente.
- Vælger man fast rente vil renten typisk være lidt højere, men til gengæld ved man med sikkerhed hvad renten er i hele lånets løbetid. Det kan være en god ide at vælge fast rente, hvis man tror at renterne kommer til at stige fremadrettet. For når renterne stiger, så falder kursen på det fastforrentede lån. Så er renten steget, når du eksempelvis sælger boligen og skal indfri dit lån, så får du en lavere restgæld.
"Planlæg din økonomi"
Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker, Nordea
- Mit bedste råd er, at planlægge sin boligøkonomi, så man maksimalt skylder 60 pct. i boligen, den dag man går på pension.
- Loven foreskriver, at alle boligejere skal kreditgodkendes efter deres evne til at servicere et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. Det kan være svært, hvis indkomsten dykker mærkbart, når man går på pension, eller hvis man mister sin partner. Det er ærgerligt, hvis man gerne vil blive længere tid i sin bolig, og hvis økonomien hænger fint sammen med et afdragsfrit lån.
- Men er belåningsgarden under 60 procent og gives lånet med nedsparing for øje, kan realkreditinstitutterne fravige den almindelige kreditgodkendelse, og alligevel tildele boligejere flere afdragsfrie år. For nogle boligejere er det forskellen mellem, om de kan blive i deres bolig, eller om de vil være nødsaget til at sælge.
- Normalt stiger boligpriserne over årene. Det gør det nemmere, at komme under 60 pct. grænsen, men det kræver samtidigt, at boligejerne ikke lader sig friste af for mange tillægslån, når drømmen om et nyt badeværelse og eller behovet for nogle nye vinduer opstår.
"Bind renten som en 'forsikring'"
Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom, Realkredit Danmark
- På trods af den seneste tids rentestigninger er renterne stadig på nogle meget lave niveauer. Vi ser derfor stadig en god værdi i at binde renten for en længere periode – enten via F5-lån eller via fastforrentede lån. Det ser vi som en attraktiv forsikring mod evt. yderligere fremtidige rentestigninger. Der er ingen, der på forhånd kan sige om ”forsikringen” i sidste ende tjener sig hjem i kroner og øre, men for mange boligejere vil det give en øget nytteværdi i hverdagen i form af øget tryghed omkring den private økonomi.
- Den seneste tids rentestigninger bør generelt ikke påvirke låneadfærden blandt boligejere med kort variabel rente. De bør være bekendt med renterisikoen – og bør trives fint med denne i hverdagen og har økonomi til at håndtere stigende renter. Hvis disse låntagere skulle blive nervøse over de trods alt stadig begrænsede rentestigninger, så må vi konstatere, at de i udgangspunktet har valgt et forkert lån, og burde have valgt et lån med større rentesikkerhed.
Se de fem trin til det perfekte boligkøb
