Boliga.dk
Danmarks største
uafhængige boligside
 EuroInvestor

Nyhedsbrevet Bolignyt

Finans og Fornuft: Hvilken type lån skal jeg vælge?
Skrevet af Boliga.dk (27. oktober 2010)

...


Rune Wagenitz Sørensen, som giver uvildig økonomisk rådgivning hos Miranova, besvarer spørgsmål af økonomisk karakter fra Boligas brugere.

Send dit spørgsmål til lf@boliga.dk og gør det så kort som muligt.

Boliga skal kende din identitet, men hvis du ønsker det, anonymiserer vi dig i nyhedsbrevet.

Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver onsdag.

------------------------------------------------------

?: Hej Rune

Vi ejer et hus i Præstø, som er uden gæld, og værdien er vel ca. 2,2 mio. kr.

Da vi desværre begge har måttet forlade arbejdsmarkedet p.g.a. sygdom, vil vi gerne spørge, om det er bedst med realkreditlån eller nedsparingslån, når vi en dag måske vil begynde at "spise af murstenene"?

Mvh Kjeld

!: Hej Kjeld

Når man “spiser af murstenene” - altså optager lån i boligen, man ikke ønsker at betale tilbage - er det naturligvis formålet at tage et lån uden afdrag og til den lavest mulige rente.

Nedsparingslånet har fordelen, at det har markedets lavest rente, da det er et realkreditlån. Men et “almindeligt” afdragsfrit realkreditlån har jo have lige så lav rente og egentlig mere fleksibilitet, da du selv kan vælge, hvor mange penge du vil bruge ad gangen.

Har man ikke disciplin til at holde forbruget i stram snor, er nedsparingslånet selvfølgelig relevant.

Hvad er så bedst?

Ud fra betragtningen, at det skal være billigt og fleksibelt, mener jeg, at et banklån i form af en kredit med pant i huset er at foretrække.

Mens et variabelt forrentet realkreditlån ca. koster to procent, kan kreditten laves for ca. 2,5 procent.

Det smarte med kreditten er, at man f.eks. laver den på en halv million og kun trækker på den, når man skal bruge pengene, og dermed holder man renteudgifterne nede.

Med det afdragsfrie realkreditlån får man jo den halve million i hånden med det samme og skal betale renter af hele beløbet.

Dermed skal man også have pengene forrentet ved siden af og får måske ikke ligeså meget i rente, som man låner til – hele tiden selvom det i dag er muligt på en højrentekonto i en bank.

Og så har man også bekymringen om, at placere pengene.

Derfor er det ofte den bedste løsning at starte med f.eks. 500.000 på en afdragsfri kredit i banken, og når de 500.000 så er brugt, lægger man om til et realkreditlån, hvis man regner med beholde lånet i en rum tid fremover (mindst 10 år alt efter lånets størrelse).

Venlig hilsen
Rune Wagenitz Sørensen

------------------------------------------------------

?: Hej Rune.

Vi ejer en lejlighed i København og overvejer at lægge vores fastforrentede obligationslån på 5 procent om til et etårigt flekslån uden afdrag.

Idéen er at bruge de overskydende penge til at afdrage på vores bankgæld, som i øjeblikket er forrentet med lidt over fem procent (Nordea).

Vi skylder ca. 500.000 på banklånet og 2.3 mio. kroner på realkreditgælden og regner med at flytte om ca. 10 år.

Mit spørgsmål er, om det kan betale sig at lægge lånet om, og om du har en vurdering af risici ved låneomlægningen.

mvh
Jens, København

!: Hej Jens

Jeg mener, at det kan betale sig at lægge jeres lån om fra 5 procent til variabel rente – MEN der er naturligvis ingen garantier for, at det bliver den billigste løsning.

Vi kan principielt ikke nøjes med at se på omlægningen i sig selv og sige, at hvis rentetilpasningslånet med ny rente hvert år over hele løbetiden er billigere end 5-procentlånet, så har det været en god forretning.

Det er nødvendigt at tage med i regnestykket, at I jo samtidig afdrager banklånet hurtigere og sparer renter på den konto samtidigt.

Der findes imidlertid uendeligt mange muligheder for, hvordan renteudviklingen er fremover, og derfor er I i høj grad tvunget til at nøjes med at se på rentetilpasningslånet i forhold til 5-procentlånet – vil det have en lavere rente? (antagelsen er her, at I ikke får meget ud af at lægge om til 4-procentlån uden afdrag).

Først og fremmest skal man ikke lytte til renteprognoser, da de sjældent holder, uanset hvor de kommer fra – men her er, hvordan det har set ud tidligere:

Hvis de sidste 10-15 års 1-årige renter bliver gentaget fremover, betaler det sig at lægge lånet om. Det er dog ikke til at sige, og det er netop risikoen ved at lægge om til variabel rente.

Bruger man alle de sparede renter og afdrag på at komme af med banklånet, giver det mest mening, da man reducerer gæld med variabel rente, der har den højeste risiko.

De vigtige forhold omkring at lægge om til variabel rente er, om der er luft i budgettet, til at renten stiger.

Derudover er tidshorisonten også vigtig, og regner man med at bo i lejligheden i mange år, har man jo en forsikring i form af fast rente i hele lånets løbetid, som man udnytter.

Men flytter man om f.eks. 10-15 år, betaler man høj fast rente og udnytter ikke forsikringen, og i så fald giver omlægningen til variabel rente endnu mere mening.

Venlig hilsen
Rune Wagenitz Sørensen