Det er fristende at leje boligen ud, hvis man ikke kan få den solgt. Foto: Colourbox

Det kan være svært at få solgt boligen på det nuværende marked, og derfor kan fristelsen til at leje ud være stor. Men du skal passe ualmindeligt godt på, når du bevæger sig ud på lejemarkedet, hvor lovgivningen i vidt omfang tilgodeser lejeren.

Boliga.dk har derfor fået boligadvokat Klaus Lunøe fra Lunøe Advokatfirma til at dele ud af sine råd og erfaringer om, hvilke faldgruber du skal undgå, når du laver en aftale med en ny lejer.

1. Hvad skal lejeniveauet være?
- Man kan nemt komme i klemme, hvis man sætter lejen for højt. Mange tror, at lejen er fri, og derfor lejer de ud til en høj pris. Men de risikerer, at lejeren en uge efter tager fat i huslejenævnet, som kan afgøre, at lejen skal sættes ned, og det vil i princippet sige den omkostningsbestemte husleje, afhængig af boligens beliggenhed og stand. Og det kan blive en dyr omgang at skulle betale penge tilbage til lejeren.

Den gennemsnitlige omkostningsbestemte husleje ligger formentlig på 500 kroner pr. kvadratmeter. Hvis man har en lejlighed, der har et nyere køkken eller badeværelse, vil huslejenævnet nok acceptere nogle tillæg, så prisen pr. kvadratmeter kommer op på 600-700 kroner.

Det bedste, man kan gøre, er at finde et firma, der vil leje. F.eks at firmaet lejer lejligheden eller huset og stiller det til rådighed for en medarbejder. En erhvervsdrivende kan nemlig ikke indbringe lejen for huslejenævnet.

Og så skal man være opmærksom på, at der kom en lovændring i 1991, så hvis ens lejlighed er bygget efter det årstal, er lejen fri.

2. Husk at gøre kontrakten tidsbegrænset
- Hvis ikke man gør kontrakten tidsbegrænset, risikerer man at få en lejer ind, man aldrig kan sige op. Når man lejer ud, er det på uopsigeligheds-vilkår. Det er en katastrofe, hvis man hænger på sådan en lejer. 

Desuden er det en god idé at undlade at leje ud til den samme person, når den tidsbegrænsede kontrakt er udløbet. For man risikerer, at boligretten vil sige, at det er en omgåelse af reglerne. Hvis lejeren er desperat, efter den anden kontraktperiode er udløbet, og han ikke kan finde noget andet at bo i, kan han finde på at tage sagen til domstolene og forsøge at gøre lejemålet uopsigeligt. Det er en reel risiko.

Men det er muligt at få en lejer ud, selvom man har lavet en uopsigelig lejekontrakt. Begrundelsen skal være, at man selv vil bo der, og man skal sørge for, at begrundelsen er rimelig og retfærdig. 

3. Hvem sørger for hvad?
- Hvis man f.eks. lejer en villa ud, skal det stå i kontrakten, hvem der passer haven, og hvem der står for snerydningen. Ellers risikerer man selv at skulle sørge for det. Derudover skal det med i kontrakten, hvilken stand man har afleveret boligen i, og hvilken stand, den modtages i. Det er en god idé at fotografere lejligheden og huset, som  det så ud på overtagelsestidspunktet, så man har dokumentation for, at der var pænt og ordentligt.

Det er også vigtigt at præcisere hvilke hårde hvidevarer og inventar, der er med i lejemålet. Ellers kan man få et bevisproblem. Lejeren kan efter opsigelsen hævde, at inventaret ikke var med i lejemålet, da det blev overtaget. Og så risikerer man at måtte give afkald på sine møbler og hvidevarer. 

Endelig er det vigtigt, at lejeren selv tilmelder sig det forsyningsselskab, der står for opvarmning og el og gas. Ellers er der risiko for, at man selv kommer til at hæfte for ubetalte regninger.

Læs flere gode råd her