Det vil være en dårlig idé at give huslejen fri, mener Jesper Larsen fra LLO.

Boligen er et livsnødvendigt velfærdsgode. Der skal være tryghed i hjemmet. Hvis der gælder markedsleje, sådan som vi kender det fra erhvervslejelovgivningen, og sådan som et mindretal af økonomiske eksperter i Lejelovskommissionen anbefalede, vil en udlejer ved de løbende (fx hvert 8. år) genforhandlinger af lejen kunne sætte lejeren ud af boligen.

Boligtrygheden er dermed væk.

Befolkningsprognoserne viser, at der først vil være boliger nok på den anden side af år 2030. Især i storbyerne er der mangel på betalelige boliger.

Manglen på betalelige boliger viser sig også ved, at der er mange tomme dyre, nye udlejningsboliger, selv om boliger opført efter 1991 endda har ret til fri ureguleret lejefastsættelse. Markedsleje vil føre til huslejestigninger. Beregninger fra DØR (Det Økonomiske Råd, red.) og Lejelovskommissionens har vist, at markedsleje vil føre til et lejehop på 40 procent i gennemsnit og mere i storbyerne.

Den regulerede leje sikrer over tid et fair og balanceret lejeniveau i den ældre boligmasse. Et lejeniveau som i gennemsnit balancerer med boligudgiftsniveauet i ejer - og andelsboligen. Der findes desværre ikke officielle analyser herom. Men både Ølgård-udvalget og DØR har anbefalet en såkaldt parallel deregulering, skatterabatten skal væk for boligejerne og markedsleje til lejerne. Dette mener LLO er politisk selvmord. 

Det bør være således, at uanset om en person placerer sin opsparing i bank eller obligationer eller i ejerbolig/andelsbolig, burde beskatningen af opsparingen være så lige som mulig. DØR har dokumenteret, at ejerboligen favoriseres voldsomt. Dette ulige forhold kompenserer huslejereguleringen.

Udenlandske empiriske undersøgelser viser, at markedsleje betyder, at lavindkomsterne betaler en markant overpris for at leje en ringe og dårlig bolig. Huslejereguleringen sikrer en bedre overensstemmelse mellem pris og kvalitet.

Markedsleje i de 530.000 boliger i den private udlejningssektor vil betyde en stor huslejeforskel i forhold til den omkostningsbestemte leje i de 540.000 almene udlejningsboliger. Dette vil jf. Velfærdskommissionens argumentation betyde, at den lavere leje i den almene sektor kun kan begrundes af en særlig boligsocial forpligtelse. Dette betyder for LLO en voldsom uønsket ghettoisering af befolkningen.

Gennemføres markedsleje på sigt både i almen og privat udlejning, vil bunden gå ud af de offentlige individuelle boligstøtteudgifter. Lejernes boligudgift vil afhænge af de årlige finanslovsforhandlinger. Huslejereguleringen sikrer lejerne ro om boligudgiften, og at lejerne ikke rammes af voldsomme såkaldte samspilsproblemer, hvis indkomsten stiger.