25. nov. 2015

Hvem skal betale selvrisikoen?



Boligadvokat og partner Henrik Høpner fra Lund Elmer Sandager svarer hver uge på spørgsmål fra Boligas brugere. Send dit spørgsmål til lf@boliga.dk og gør det så kort som muligt.

Boliga skal kende din identitet, men vi anonymiserer alle indlæg.

Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver onsdag.

På grund af antallet af indkomne spørgsmål kan der gå op til en måned - og i visse tilfælde længere tid - før dit spørgsmål bliver besvaret.

------------------------------------------------------

?: Hej Henrik

Jeg har været så uheldig at få en skade i vores nye lejlighed på et vandrør. Vores ejerforening har en husforsikring, som har godkendt skaden. Vi har efterfølgende fundet ud af, at vi har en selvrisiko på 10.129 kr.

Mit spørgsmål er:
Skal jeg som ejer af lejligheden betale selvrisikoen, eller er det ejerforeningen?

Jeg har jo på ingen måde valgt en selvrisiko på 10.129 kr., og jeg ville aldrig gøre det.

Hvor finder jeg ud af, hvem der står for selvrisikoen? Er det noget, forsikringen kan oplyse mig om, eller er det ejerforeningen?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh
F

!: Hej F

Det afgørende for besvarelsen af dit spørgsmål er, hvem der har vedligeholdelsespligten af vandrørene.

Det vil fremgå af foreningens vedtægter, og normalt er det således, at lodrette rør skal vedligeholdes af foreningen og vandrette rør af ejeren.

Når foreningens forsikring har anerkendt at skulle betale for skaden, indikerer det for mig, at der er tale om et rør, hvor foreningen har vedligeholdelsespligten.

Derfor er det også foreningen, der skal betale selvrisikoen.

En selvrisiko på 10.000 kr. kan efter omstændighederne godt være forholdsvis høj, men til gengæld vil forsikringspræmien være lavere.

Der kan også være tale om, at ejendommen er i dårlig vedligeholdelsesstand, og det er derfor, forsikringen har valgt at kræve en selvrisiko på 10.000 kr.

Mvh
Henrik Høpner

------------------------------------------------------

?: Hej Henrik

Jeg skriver til dig da jeg er i gang med at formulere et privat gensidigt gældsbrev.

Jeg står og har købt en andelslejlighed med min kæreste.

Jeg betaler indskuddet, men vi har taget lånet sammen.

Hvordan sikrer jeg mig indskuddet, hvis det utænkelige sker, og vi f.eks. går fra hinanden?

Findes der en skabelon, man kan udfylde, så jeg er sikret at få de penge tilbage, jeg lægger i indskud, når vi sælger lejligheden?

Med venlig hilsen
K

!: Hej K

Når der udarbejdes et gældsbrev, er der flere forhold, der skal tages stilling til.

Det væsentlige spørgsmål er, om gælden skal forrentes. Hvis ikke der skal betales rente, kan der være tale om en skattemæssig situation, hvor både långiver skal betale skat af en fiktiv renteindtægt, og låntager kan blive beskattet af gaveværdien ved den sparede rente.

Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et anfordringslån, altså et lån, der til enhver tid kan kræves indfriet med maksimum otte dages varsel.

I den situation anerkendes det, at lånet kan være rentefrit.

Hvis ikke der er tale om et anfordringslån, skal man tage stilling til rentens størrelse, men også om der skal betales afdrag på lånet.

Endelig skal gældsbrevet indeholde en klausul om, at det efter retsplejelovens regler kan tjene som udbytningsgrundlag.

Det betyder, at man - om nødvendigt - kan inddrive gælden ved at sende skyldneren i fogedretten.

Der er mulighed for at tinglyse et pant til sikkerhed for lånet i andelsboligen.

Det vil medføre, at der skal betales tinglysningsafgift. Afgiften er halvanden procent af hovedstolen og et fast gebyr på 1.660 kr.

Jeg kan ikke afvise, at du kan finde skabeloner på nettet, men risikoen ved anvendelse af skabeloner er, at man ikke får detaljerne med eller bruger en forkert skabelon.

Mvh
Henrik Høpner
Kan du lide, det du læser?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få
bolignyheder direkte i din indbakke.
1Boliga