Mæglere pumper lejligheder op i størrelse

Er din favoritlejlighed pludselig blevet større?

Så er det ikke dig, der er morgenforvirret.

Dansk Ejendomsmæglerforening  ændrede den 1. februar retningslinjerne for, hvordan mæglerne fremover skal opgøre arealerne på ejerlejligheder, der bliver udbudt til salg.

Den nye opgørelsesmetode pålægger fremover mæglerne at annoncere ejerlejligheder til salg med BBR-arealet i stedet for det tinglyste areal.

Det betyder konkret, at samtlige lejligheder, der er eller bliver sat til salg, for fremtiden vil fremstå større end hidtil, når de bliver annonceret på nettet, ligesom kvadratmeterpriserne vil falde som følge af den ændrede opgørelsesmetode.

Da Boliga tog et tjek tirsdag morgen, optrådte 80 ejerlejligheder med den nye opgørelse, men resten af mæglerne forventes at følge trop i den nærmeste fremtid.

De 80 boliger er ifølge Boligas udregning steget med gennemsnitligt 10 procent i størrelse, og tallene dækker over stigninger fra to procent til 25 procent, bl.a. denne lejlighed på Thyrasgade i København, som mandag figurerede med et kvadratmeterantal på 48 kvadratmeter, men nu er vokset til 60 kvadratmeter.  

Trappe og gang tæller med
Det tinglyste areal omfatter bruttoarealet af selve lejligheden, inkl. ydervægge og halvdelen af skillevægge til andre lejligheder, mens BBR-arealet også omfatter andelen af fællesarealer i forbindelse med lejligheden, primært trappe- og gangarealer.

Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, forklarer til Boliga, at ændringen er sat i værk for at skabe et bedre sammenligningsgrundlag mellem de forskellige boligtyper, da helårshuse, sommerhuse, andelslejligheder og lejeboliger allerede annonceres med BBR-tallet

Højere leje
Steen Winther-Petersen, giver det tinglyste areal ikke et mere retvisende billede af en lejligheds reelle størrelse i forhold til BBR-arealet? Man kan f.eks. ikke stille en vaskemaskine ud på det fælles gangareal i et ejendomskompleks, og man kan heller ikke lave et børneværelse på trappen.

- Næ, men så skulle man også lave det om på udlejede boliger, almene boliger og andelsboliger.

Hvorfor gør man så ikke det?

- Det kunne man da godt, hvis udlejerne ville gå med til det, men det ville betyde, at f.eks. en række boligselskaber skulle tage en højere leje pr. kvadratmeter, og de ville også skulle omskrive deres kontrakter og lade ejendommene opmåle. Spørgsmålet er, om man ville gå med til det.

Fast praksis
Vi kan blandt andet se, at mange små lejligheder kommer til at stige voldsomt i størrelse. Vi har bl.a. et eksempel på en lejlighed, der er steget fra 20 kvadratmeter til 32 kvadratmeter på en enkelt dag.

Er det ikke misvisende i forhold til en køber, der leder efter en lejlighed i en bestemt størrelse?

- Hvis prisen er uændret, så får du en lavere pris pr. kvadratmeter, men det er stadig den samme lejlighed, og forholdet vil jo gælde for alle udbudte ejerlejligheder.

Der har efterhånden dannet sig en praksis, hvorefter der skal være temmelig stor forskel på det oplyste areal og det reelle areal, før det giver sig udslag i en reduktion af prisen, når vi taler boliger.

Skal ikke gennemskue
Men det vil vel stadig gøre det sværere for boligkøberne at gennemskue, hvad man får for pengene?

- De skal ikke gennemskue så meget. De skal først og fremmest forholde sig til, om lejligheden passer dem eller ej. Tænk på, at 70 kvadratmeter både kan være en toværelses og en treværelses.

Hvis jeg er ude for at købe en lejlighed, er jeg ikke særligt interesseret i det areal, jeg får oplyst, dvs. om boligen er 112 eller 119 kvadratmeter.  Det er sagen uvedkommende.

Der er efter min mening meget andet, mere vedkommende og vigtig information at fokusere på.

Jeg ville i stedet kigge efter, om værelserne havde den rette størrelse, og om lejligheden passede mig, siger Steen Winther-Petersen.

Vigtigt at vise begge tal
Hos Forbrugerrådet er man som udgangspunkt enig i, at ændringen i arealopgørelserne vil skabe et bedre sammenligningsgrundlag mellem de forskellige boligtyper.

Men ifølge Maria Hyldahl, som er boligøkonom i Forbrugerrådet, skal visse forudsætninger være opfyldt.

- For det første er det vigtigt, at alle ejendomsmæglere gør det på samme måde.

Dernæst er det vigtigt, at de fortsat viser både det tinglyste areal og BBR-arealet, så man kan danne sig overblikket over lejlighedens størrelse, inden man tager ud og kigger på den, siger hun.

Kun BBR-tal
Maria Hyldahl mener, det er naturligt, at der i en overgangsperiode vil være visse forskelle på opgørelserne hos mæglerne, men hun understreger vigtigheden af, at det tinglyste areal kommer til at fremgå af salgsannoncen på nettet og ikke udelukkende i det salgsmateriale, som mægleren udleverer i papirform.

Der er der - indtil videre - ikke noget, der tyder på.

En stikprøve blandt de boliger, der nu bliver annonceret med BBR-arealet, viser, at det tinglyste areal ikke længere bliver vist i salgsannoncerne, og Dansk Ejendomsmæglerforenings mæglerfaglige afdeling oplyser, at det ikke er et krav at vise det tinglyste areal i salgsannoncerne.

Og den fremgangsmåde er Forbrugerrådet ikke begejstret for.

- Jeg synes, det ligger implicit, at det mest logiske er at offentliggøre begge arealopgørelser på nettet, fordi det hovedsageligt er der, man søger efter bolig.

Så hvis man undlader det, synes vi måske, at idéen er knapt så god, eftersom det gør det mindre gennemskueligt for boligkøberen.

Om ikke andet kunne mæglerne vælge at lade det tinglyste areal stå på salgsannoncen i en overgangsperiode, siger Maria Hyldahl.

Viser begge tal
Boliga vil for fremtiden både vise BBR-arealet og - i de tilfælde, hvor det er muligt at matche ejerlejlighederne op med BBR-registret - det tinglyste areal, ligesom der arbejdes på at statistikkerne på sitet vil tage udgangspunkt i det tinglyste areal.