| Nem, nemmere...næppe | |
|---|---|
|
|
Skrevet af Boliga.dk (29. august 2012) |
![]() Statens digitale løsninger koster for mange penge og hovedbrud, mener skribenten. Af David Beckmann, New media consulting (Bragt i Berlingske Business, side 13, d. 28/8-2012) Staten har gennem tiderne brugt milliarder af skattekroner på fejlslagne digitale projekter, men hvorfor lærer den ikke af processen? Amanda, Tinglysningen, NemID – ja, man kunne blive ved. Hvor er indsigten, og hvem tager ansvaret for fejlene? Den digitale tidsalder er for længst en del af vores hverdag. Stort set alt, hvad vi beskæftiger os med, har en usynlig krog til en computer et sted; prøv bare at gå din dag igennem og se, hvor ’online’ dine aktiviteter er. Alligevel fjumrer politiske interesser perplekst rundt i systemet i stedet for at skabe løsninger, der kommer alle til gode. Det er nærmest givet på forhånd, hvem der kan løse statens udliciterede opgaver, selvom efterregningen oftest vokser ind i himlen. Hvad med at skæve til private virksomheder, der i deres løsninger prøver at gøre det ’nemt’? De er trods alt bundet af at skulle tjene penge modsat staten og f.eks. NemID. Sidstnævnte er blevet proppet ned over hovedet på os. Var det et produkt, man kunne vælge at betale for, var den virksomhed gået konkurs, fordi den efter at have brugt kr. 871 millioner på at udvikle systemet, for det første skulle tage en overnormal pris for at hente investeringen hjem og for det andet overbevise folk om i det hele taget at købe produktet. Staten skal tage sig sammen En rapport offentliggjort den 23. august foretaget af Rambøll og Dansk IT fortæller tilmed, at selv de unge har svært ved at finde rundt i statens digitale ydelser. De unge, som stort set er online hele tiden, er altså fejlen og ikke staten? Rapporten anbefaler målrettede kampagner mod de unge, så de kan lære at finde vej, men er det ikke som at opfinde et køretøj med firkantet hjul og derefter kigge på, hvordan motoren kan forbedres? Staten skal virkelig til at tage sig sammen for ikke at miste segmentet totalt, for hele pointen ligger i de store besparelser, der er ved digital selvbetjening, men det er jo lige fedt, hvis det ikke virker på segmentet. Et lidt utraditionelt forslag kunne således være, at man udviklede en række af fremtidens digitale ydelser sammen med de unge og kiggede på leverandører, der ikke lever af at børste støv af på deres 80’er jakkesæt. Gennemsigtighed og fremkommelighed Jeg har kigget lidt på, hvilke private virksomheder, der prøver at gøre det nemt – især i gamle industrier, hvor eksisterende spillere gør alt hvad de kan for at bremse innovationen. Tag Boliga som det første eksempel. Et super tilgængeligt interface, der let og overskueligt giver overblik over boligmarkedet med uendelige data, der kan hjælpe boligkøbere til at blive klogere på markedet. En indsigt, der aldrig var fremkommet, hvis ikke en ny spiller havde gjort sin entre. Advokatbranchen hører også til de ældre servicefag, og her springer NemAdvokat frem som en spiller, der hjælper med at løse de mest efterspurgte ydelser så som arv, skøde, rettigheder m.v. til priser, der må få selv den bedste advokat til at rive sig i håret. Fællesnævnerne er gennemsigtighed og fremkommelighed. To ord som staten burde have som formålsparagraf at udvikle hen imod, når det gælder de fremtidige digitale ydelser. En virksomhed, der vil have digital succes, sætter sig ned med kunden og udvikler produktet i fællesskab. Det behøver ikke være perfekt i første version, så længe man forstår at inddrage segmentet i processen frem mod et egentligt salgbart produkt. Behøver jeg nævne Google? Kære politikere og embedsmænd, invitér nu de unge på kaffe i stedet for at brænde 100 millioner kroner af på en kampagne, der skal belære dem. Jeg vil garantere for, I bliver klogere. |
|
|
|
|













