Login | Opret bruger

Nyhedsbrevet Bolignyt

Onsdags-analysen: Boligejerne har god modstandskraft

...


Af Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit

Arbejdsløsheden er steget, lønstigningerne er blevet mindre og færre, indkøbsposen dyrere, og boligpriserne er på landsplan faldet med over 20 pct. siden toppen for godt 5 år siden.

Umiddelbart kunne det godt få en til at tro, at de danske boligejere var pressede. Men faktum er dog, at langt de fleste boligejere har en fornuftig økonomi.

Den gode økonomi blandt boligejerne kommer bl.a. til udtryk ved, at langt de fleste er i stand til at betale ydelsen på deres realkreditlån til tiden.

Faktisk er det kun 0,32 pct. af de danske boligejere, som er i restance.

At være i restance betyder, at man er mere end 3½ måned bagud med sine betalinger, så det er altså ikke en statistik man indgår i, blot fordi der er gået kortvarigt kludder i en betalingsoverførsel.

Regner man lidt på tallene, så betyder en restanceprocent på 0,32, at blot 4.800 ud af landets 1,5 mio. boligejere har betalingsproblemer.

De resterende 1.495.200 boligejere klarer ydelsen til tiden. Det er et flot tal taget de store boligprisfald i betragtning.

Den lave rente holder hånden under sårbare boligejere
En stor del af forklaringen på boligejernes gode betalingsevne skal findes i den rekordlave rente.

For uanset om man sværger til de fastforrentede eller variabelt forrentede lån, så kan man i dag låne penge til nogle niveauer, som mange økonomier – jeg selv inklusive – ikke havde troet mulige for blot få år siden.

I øjeblikket kan man f.eks. låne 1 mio. kr. til kun under 1.000 kroner om måneden efter skat.

Det gælder, hvis man vælger et afdragsfrit F3-lån. Når jeg vælger at fremhæve F3-lånet, så er det fordi, det ofte vil være et fornuftigt valg i en situation, hvor privatøkonomien tilter.

Her er renten lav nok til, at de fleste kan træde økonomisk vande så længe, at de kan finde ud af, om betalingsvanskelighederne er af midlertidig eller permanent karakter.

Samtidig er de tre års sikkerhed mod rentestigninger lang nok tid til, at man kan nå at sælge sin ejendom på almindelige markedsvilkår uden at skulle stresse, også selv om der går lidt tid inden man kommer i gang.

Ved et salg på markedsvilkår kan man undgå en tvangsauktion, som ud over nogle (ofte store) personlige konsekvenser, også tit vil have et grimt økonomisk efterslæb mange år frem i tiden.

Da danske boligrenter er i europæisk særklasse
En lav boligrente er ikke en selvfølge.

Skeler vi til den seneste kvartalsrapport fra den europæiske realkreditføderation EMF, så viser det sig, at de danske boligejere bør være svært godt tilfredse med deres realkreditlån.

Renten i Danmark sætter nemlig så klar en europæisk bundrekord, at man ikke kan fortænke boligejerne i flere af de øvrige EU-lande i at skyde underlæben frem i ren misundelse.

Når renten på et boliglån er så lav i Danmark, som den er, så skyldes det ikke mindst, at de danske realkreditinstitutter har været gode til at forsvare og bevare deres triple A-ratinger.

En triple A-rating er det fineste sikkerhedsstempel, som et værdipapir kan få. Men det er også et sikkerhedsstempel, som er blevet stadig vanskeligere at erhverve sig i takt med, at den økonomiske krise har sat sine spor.

De lave renter har en bagside
Højt at flyve dybt at falde, siger man. Det gælder også for renten. For når renten i øjeblikket ligger langt under normen, så taler meget for, at den på et tidspunkt vil begynde at stige igen.

Det tror jeg også den vil. Og det er ikke nogen dårlig nyhed.

For når renten på et tidspunkt begynder sin vej opad, så vil årsagen formentlig skulle findes i, at både dansk og europæisk økonomi igen er kommet op i gear igen.

Bedre konjunkturer betyder nemlig normalt også, at arbejdsmarkedet udvikler sig positivt, og at forbrugertilliden stiger.

Og nu er den gode cirkel skabt – for en højere forbrugertillid følges som oftest op af et større privatforbrug, en stigende produktion i virksomhederne og færre mennesker på dagpenge og kontanthjælp.

Og dermed er udsigten til rentestigninger ikke så væmmelig, synes jeg.

Rentestigningerne kan bare komme an
Den øgede krisebevidsthed har også betydet, at danskerne har sparet betydeligt mere op i løbet af de seneste år. Det giver dem en god polstring mod rentestigninger.

Derfor er det også min forventning, at selv om en rentestigning givet vis vil resultere i, at flere boligejere får betalingsproblemer, så vil langt de fleste boligejere være godt forberedte.