Boliga.dk
- Danmarks største uafhængige boligside
Login | Opret bruger

Nyhedsbrevet Bolignyt

Onsdags-analysen: Boligskatten stiger også i 2013
Skrevet af Boliga.dk (4. juli 2012)

...


Af Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank

Der er skattestop på ejendomsværdiskatten – hvilket senest blev bekræftet, da der blev indgået forlig om en ny skattereform.

Det betyder, at de fleste boligejere i dag betaler næsten det samme som i 2002 i kroner og øre til trods for, at indkomster, priser og ikke mindst huspriser er steget i mellemtiden.

Men der findes også en anden slags ejendomsskat, nemlig den kommunale, som også kaldes grundskyld.

Den kom ikke med i skattestoppet, men fik i stedet et såkaldt skatteloft. Loftet er en indviklet mekanisme, som beskytter boligejerne mod store skattestigninger i et enkelt år, selv om priserne skulle stige meget. Det havde stor effekt i for eksempel 2005. Men det betyder også, at regningen så bare kommer senere. Derfor stiger grundskylden nu, selv om ejendomspriserne falder.

Grundskyld stiger med syv procent
For eksempel i 2013. Her vil de fleste boligejere sandsynligvis opleve, at deres grundskyld stiger med syv procent. En gennemsnitlig parcelhusejer på Frederiksberg skal så af med 2.778 kroner mere end i år. I Jammerbugt Kommune er tallet så lavt som 19 kroner. Alle andre er et sted ind i mellem.

Det er ikke, fordi kommunerne sætter skatten op. Det kan de også gøre – så stiger skatten yderligere, men det er til gengæld også imod aftalerne med regeringen.

Stigningen på de syv procent skyldes kun, at stigningerne gennem de sidste ti år har været mindre end prisudviklingen, og vi altså har noget til gode.

At tallet lige skal være syv procent er strengt taget kun et forslag fra regeringen, som skal godkendes af Folketingets finansudvalg. Men det plejer regeringens forslag på det område at blive.

13 år med højere skatter
I nogle kommuner når ejendomsskatten i 2013 op på et niveau, hvor det ikke længere vil stige automatisk.

Men i andre er der udsigt til, at ejendomsskatten stiger i op til 13 år, selv om ejendomsvurderingen ikke ændrer sig.

I de kommuner er det så absolut noget, potentielle huskøberne bør tage højde for – og sætte prisen derefter. Det gælder især i en række kommuner i hovedstadsområdet.

Skal du købe hus, så prøv engang at finde den aktuelle ejendomsvurdering på nettet.

Tag det tal, der hedder grundværdi, gang det med kommunens grundskyldspromille (et tal mellem 16 og 34), og divider med 1.000. Så har du et tal for, hvor grundskylden for netop den ejendom er på vej hen.

Høje udgifter, høje skatter
Boligskat er noget, der kan få folk op af stolen, og noget, jeg får rigtig mange spørgsmål om.

Det er irriterende at få en ekstra regning, når realindkomsten i forvejen falder, og når huspriserne også gør det. Regningen rammer i øvrigt også lejere, men dog typisk med temmelig små beløb.

Men det hører med i billedet, at selve indkomstskatten også stiger for tiden. Alene i år med tæt på 3.000 kroner for en almindelig børnefamilie. Afgifterne stiger også.

Hvis ikke ejendomsskatten steg, skulle de andre skatter stige endnu mere, alt andet lige. Sagens kerne er, at vi har verdens største offentlige udgifter. Derfor er vi også nødt til at have verdens højeste skatter, og der er ikke rigtig nogen rar måde at have det på.

------------------------------------------

Indlægget er en del af Boligas nye serie, hvor en række fagfolk i nogle af Danmarks største finansielle institutioner giver deres syn på den økonomiske udvikling og betydningen for de danske boligejere.

Læs flere indlæg i serien:

Det skal du være opmærksom på, når økonomerne trækker krystalkuglen frem

Reformér grundskylden

Villa med god beliggenhed og skøn finansiering