Boliga.dk
- Danmarks største uafhængige boligside
Login | Opret bruger

Nyhedsbrevet Bolignyt

Onsdags-analysen: Cibor - fup eller fakta?
Skrevet af Boliga.dk (8. august 2012)

...


Af Ulrikke Ekelund, cheføkonom, BRFkredit

Det er næppe gået nogens næse forbi, at en af avisernes helt store sommeremner har været Cibor-renten.

Cibor-renten er en pengemarkedsrente, hvor Cibor står for 'Copenhagen Interbank Offered Rate', eller sagt på dansk:

Den rente, som bankerne skal betale for at låne af hinanden.

Renten fastsættes som et gennemsnit af de daglige indberetninger fra en række banker og bruges ofte som en referencerente til lån og kreditter hos både realkreditinstitutter og banker.

Interessen for Cibor-renten kommer, efter det har vist sig, at den engelske pendant, Libor-renten, i en periode har været fastsat forkert.

De to sager har dog ikke meget med hinanden at gøre, idet man i England taler om, at renten systematisk blev sat for lavt for at signalere stor tillid imellem bankerne og dermed øge interessen fra investorer.

Herhjemme taler man om, at renten måske har været sat for højt.

Ingen snyd
I Danmark er der lån for ca. 500 mia. kr., som knytter sig til Cibor-renten, og det har derfor flere gange været nævnt, at banker og realkreditinstitutter har haft gavn af højere rentesatser.

Samtidigt har Erhvervs- og vækstministeren været ude og sige, at der er brug for en tilsynsmyndighed, der kan overvåge udviklingen i Cibor-renten.

Er man en af de mange, der har et af disse lån, kan jeg godt forstå, at man efter at have læst pressen overvejer, hvad der er hoved og hale i det, og om en eventuel systematisk fejl betyder, at man er blevet snydt.

Her må jeg dog umiddelbart sige nej, og det begrunder jeg med, at incitamentet til at sætte renten for højt for en bank som indberetter Cibor-renter, set med mine øjne, er relativt begrænset.

Når det er sagt, er der heller ikke noget unormalt i, at Cibor-renten er steget de sidste par år. Når udbuddet af varen (her penge) bliver mindre, så stiger prisen på varen, hvis markedet er velfungerende.

Høj rente, lavere indtjening
Ser vi først på Cibor-renten som renten imellem bankerne, betyder en for høj rente i forhold til markedet et mindre udlån, da kunderne (de andre banker) jo kan låne billigere hos en anden bank, hvilket i sidste ende betyder lavere indtjening.

At dette ikke bare er et teoretisk argument ses ved, at bankerne primært låner i Nationalbanken, idet det er billigere. Sådan har det været, siden finanskrisen viste sit grimme fjæs.

Ser vi dernæst på Cibor-renten som referencerente for realkreditlån, er det også svært at få øje på et incitament. Her skal man jo huske på, at investorerne har købt obligationerne til en markedskurs.

Hvis renten har været systematisk for høj på obligationerne, så er det blot blevet modregnet i den kurs, som investorerne har betalt. Husk på, at professionelle investorer ser på det samlede afkast, så frem og tilbage bliver lige langt.

Sidst men ikke mindst er Cibor-renten blevet anvendt som referencerente i forbindelse med banklån. Her har jeg også svært at se, hvorfor man skulle have sat en for høj rente, og dermed sætte tilliden til Cibor-systemet og ens egen bank på spil.

Ville man øge sin indtjening, kunne man bare ændre på det rentetillæg, som man har på banklånet. Det står enhver frit for og er også sket flere gange i de seneste år.

Ændring i pengemarkedet
Jeg hælder selv mere til, at de afvigelser, der er opstået, sker som følge af en ændring på pengemarkedet i kølvandet på finanskrisen.

Ændringen har betydet, at bankerne har mindre tillid til hinanden, hvilket bevirker, at der er større forskelle på, hvad de enkelte banker kan låne til og dermed selv tilbyde lån.

Det udelukker selvfølgelig ikke med sikkerhed, at der er tale om systematiske fejl, og det er derfor vigtigt, at vi hurtigst muligt får afklaret, om der er sket fejlindberetninger.

Ikke mindst i det nuværende marked, hvor nyheder, som normalt blot ville danne små krusninger på overfladen, bliver til et storm i et glas vand, er det vigtigt, at der tillid og tiltro til Cibor-renten såvel som de finansielle institutioner som helhed.

Jeg vil derfor gerne afslutningsvis slå fast, at selv om jeg har tillid til, at dem, som indberetter renterne, gør det på en ordentlig måde, så hilser jeg en undersøgelse af Cibor-renten velkommen og ser frem til resultatet.