Onsdags-analysen: Det skal du være opmærksom på, når økonomerne trækker krystalkuglen frem

Boliga har som noget nyt indført en ugentlig temperaturmåling på boligmarkedet.

Analyserne er lagt i hænderne på bankøkonomerne i nogle af Danmarks største finansielle institutioner.

I denne uge er det Nordeas Lise Nytoft Bergmann.

---------------------------------------------------------

Af Lise Nytoft Bergmann, Boligøkonom i Nordea

Den økonomiske krystalkugle har fået store ridser i lakken de seneste år i takt med, at de forudsigelser, økonomerne har lagt for dagen, har vist sig ikke at holde stik.



Det betyder dog ikke, at økonomerne helt bør afholde sig fra at lægge en prognose, eller at øvrige interesserede bør afholde sig fra at læse dem.

Spåkuglen rammer langt fra altid plet
Lidt vittigt siger man ofte, at det er svært at spå – særligt om fremtiden. Det samme budskab gælder også for økonomiske prognoser fx om boligprisudviklingen eller renten.

De er heller ikke nemme at udarbejde, og de rammer også langt fra altid plet.

På trods af vanskelighederne har vi i Nordea Kredit alligevel valgt at holde fast i disciplinen.

Her siger krystalkuglen, at den økonomiske 2012-menu for boligejerne står på en stabilisering af boligpriserne frem mod årsskiftet.

Konkret forventer vi således, at boligpriserne vil være på stort set samme niveau som i dag, når vi krydser grænsen til det nye år, og at 2013 vil byde på prisstigninger på mellem 2 og 2½ pct.

Tilsvarende forventer vi, at renten på et 1-årigt rentetilpasningslån – også kaldet et F1-lån, vil stige fra det nuværende niveau på ca. 0,6 pct. til i omegnen af 0,75 pct. ved årsskiftet.

Vær skeptisk overfor håndfaste prognosemagere
Når det er sagt, så har de sidste 3-4 år med økonomisk tumult lært os, at det kan være uhyre vanskeligt at spå om fremtiden.

Der var således næppe mange økonomer, der for blot et år siden havde gættet på, at renten ville falde til det nuværende rekordlave niveau.

Derfor er det også vigtigt at være skeptisk over for de budskaber, man møder i mediestormen – for der er en altid en betydelig risiko for, at de vil vise sig ikke at holde stik.

Det gælder ikke mindst nu, hvor bølgeskvulp fra de sydeuropæiske lande rammer Danmark på en mere uforudsigelig måde, end vi er vant til.

Særligt prognosemagere, der håndfast påstår at vide, hvad fremtiden bringer, bør bringe skepsissen frem. Men betyder det så, at man bør læne sig tilbage og undlade at give kvalificerede bud på, hvad man forventer, der vil komme til at ske i de kommende år?

Svaret er et entydigt nej.

Der er nemlig stor forskel på med hvilken sandsynlighed en given hændelse indtræder. Og det er netop økonomernes opgave at vurdere, hvad der er mest sandsynligt og videregive den information til andre.

Vær opmærksom på at en prognose kun viser det mest sandsynlige
For mange ikke-økonomer kan det måske være en smule vanskeligt at forstå, hvad "mest sandsynligt" betyder.

Så lad mig her give et eksempel.

Fx er det mere sandsynligt, at en 50-årig lever længere end en 80-årig. Men det er jo ikke det samme som at sige, at den 80-årige nødvendigvis dør først.

Det er der ingen der ved – det er blot mere sandsynligt.

På samme måde gælder det med prognoser omkring boligpriser og renter. Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvad der kommer til at ske med boligpriserne eller renterne, men økonomerne kan hjælpe med at fortælle, hvad der er mest sandsynligt.

Få hele historien med – også forudsætningerne
Har en økonomisk prognose stor betydning, bør man altid bede prognosemageren forklare, hvilke forudsætninger en given prognose er baseret på.

Kan økonomen ikke svare for sig, er der god grund til at blive skeptisk.

Man kan nemlig ikke bruge diverse skøn og vurderinger til meget, hvis de er baseret på mavefornemmelser eller åsyn. Vær derfor altid kritisk overfor din rådgivers forudsigelser.

Vær også opmærksom på dit eget ansvar
Det er klart, at der ligger et stort ansvar på skuldrene af de økonomer, der udarbejder forudsigelser med betydning for folks privatøkonomi.

Men det gør der også på dem, der modtager et råd fra en finansiel rådgiver. De har nemlig også et ansvar, såfremt prognosen viser sig ikke at holde stik.

Og her er det vigtigt at huske på, at dygtige økonomer ofte har tendens til at forklare stolpe op og stolpe ned, når de bliver spurgt om fremtiden.

Svar som disse kan virke vævende og langtrukne, hvorfor reaktionen let kan blive, at lytteren eller læseren kun hæfter sig ved konklusionen.

Og det er farligt, for i sidste ende er det ens egen sunde fornuft og mavefornemmelse, som er bedst at styre efter.