Login | Opret bruger

Nyhedsbrevet Bolignyt

Onsdags-analysen: Inflation er ikke kun en belastning af budgettet

...


Af Ulrikke Ekelund, cheføkonom, BRFkredit

Mere end hver 10. dansker havde sidste år problemer med at få pengene til at række hele måneden.

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser således, at 10 pct. af danskerne havde svært eller meget svært ved at få pengene til at række, mens yderligere 14 pct. mener, de har lidt svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Det er en tendens, der er blevet forstærket de seneste år.

Sammenligner man f.eks. med 2008, var der dengang ’kun’ 8 pct., som synes, det var meget svært at få økonomien til at hænge sammen, mens 12 pct. fandt det lidt svært.

Det overrasker mig ikke, at flere danskere synes, det er blevet sværere at få enderne til at mødes. Ledigheden er steget, og vores realløn er faldet, idet lønnen fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012 steg med 1,7 pct. steg mindre end inflationen, som var 2,2 pct.

Og ikke nok med at priserne stiger hurtigere end lønnen, så stiger nogle af de varer, vi ikke bare kan skære væk, som mad, vand og brændstof, langt mere end den samlede inflation.

Mens priserne de seneste 12 måneder samlet set er steget med 2,5 pct., er fødevarer steget med det dobbelte (5,1 pct.), og benzin er steget med hele 8,4 pct.

For en gennemsnitsfamilie bestående af to voksne med børn, betyder det øgede omkostninger alene til fødevarer og brændstof på ca. 4.000 kr. om året ved uændret forbrug.

Nødvendig inflation
Med en ekstra regning til familien på ca. 4.000 kr. bare på de nævnte varer alene, er det nærliggende at bande inflation langt bort.

Men inflation i ’små mængder’ er faktisk nødvendig i en velfungerende økonomi.

Tænk blot på, hvad der ville ske, hvis priserne i stedet faldt i fremtiden.

Vi vil stoppe med at forbruge.

Dels fordi vi ville kunne købe billigere ’i morgen’, dels fordi kontanter bliver en opsparing i sig selv.

Et stop i privatforbruget vil resultere i en brat opbremsning i økonomien, som igen vil føre til, at virksomhederne afskediger medarbejdere. Det betyder igen mindre forbrug, og så er vi inde i en deflationscirkel, som kan være meget svær at bryde.

Samtidig får deflation virksomhederne til at være tilbageholdene med nye investeringer. Så selvom inflation ’spiser’ vores købekraft, er deflation på ingen måde et ønskeligt scenarie.

Gavnlig effekt
For danskere med gæld, hvilket er langt de fleste af os, har inflation i øvrigt en ofte overset gavnlig effekt.

Inflation betyder nemlig, at de kan se værdien af deres restgæld udhules dag for dag.

Prøv at tænke over følgende:

Hvis du kan vælge mellem at få 1.000 kr. i dag eller 1.000 kr. om fem år, hvad vil du så helst have?

De fleste af os vil ganske naturligt svare 1.000 kr. i dag, da penge i dag har mere værdi sammenlignet med penge i fremtiden.

Tilsvarende gælder det, at hvis man f.eks. optog et afdragsfrit lån på 1 mio. kr. i 2003, betyder inflationen de seneste 10 år, at det i dag svarer til et lån på ca. 850.000 kr.

Håndsrækning
At værdien af gælden bliver udhulet, kommer selvfølgelig ikke rigtig de familier til gode, som har problemer med økonomien her og nu.

Det er muligt, at prispresset letter lidt i det kommende år, idet en del af prisstigningerne på især fødevarer er drevet af afgifter.

Med regeringens finanslovsforslag for 2013 er der lagt op til en afskaffelse eller i hvert fald en nedsættelse af fedt- og sukkerafgiften. Det vil alt andet lige give de økonomisk trængte husholdninger en håndsrækning.

Fik du læst:

S: Mæglernes priser skal frem i lyset

Her finder du Danmarks mest energivenlige villaer

Mord på badeværelset: Se kendt provokunstners vilde lejlighed

Jurahjørnet: Min søn skal have mit hus. Hvordan er reglerne?

Sissel Kyrkjebø sætter sin danske luksusvilla til salg