| Spar tusinder af kroner på varmeregningen | |
|---|---|
|
| Skrevet af Boliga.dk (18. november 2009) |
![]() Der kan spares mange tusinde kroner på varmeregningen. Regn bliver til slud, plusgrader til minusgrader og strømpesokker til sutsko. Vinteren fejer i de kommende måneder som en kold kost henover Danmark, mens husejere må se deres finanskriseramte tegnebøger blive lettere, når varmeregningen ryger ind ad brevsprækken. Men det behøver ikke at blive en dyr vinter. Boliga har spurgt energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten, hvor man kan spare på varmeregningen, og hvor meget det koster at indarbejde ændringerne i hjemmet. Vinduerne Det store mantra i øjeblikket er at få energiruder i stedet for termoruder. De er tre gange så velisolerende som en gammeldags termorude. Man kan vælge mellem at skifte ruden eller få sat helt nye vinduer i. Prisen vil ligge mellem 10.00-50.000 kroner, afhængigt af, om man selv gør det eller får en glarmester til at skifte ruderne. Isolering af loftet Man skal få lagt så meget isoleringsmateriale på loftet som muligt. Mange har siden oliekrisen i 70’erne lagt mere isoleringsmateriale op, men det bliver slidt med tiden og kravene til, hvor tykt det skal være, stiger hele tiden. En del eksisterende boliger har kun 100-150 mm. isoleringsmateriale liggende, men hvis man supplerer op til i alt 300 mm. og samtidig skifter ruderne, kan man ofte spare mellem 15-25 procent af varmeregningen. Isoleringsmaterialet kan f.eks. være rockwool, glasuld, papirisolering eller mange andre ting. De er stort set lige godt isolerende. Efterisolering af loftet koster mellem 5.000-15.000 kroner. Vindtæt hjem Fælles for alle boliger er, at de skal være vindtætte. Når vi har blæsevejr herhjemme, så hjælper det ikke, at det piber ind ad vinduerne og dørene. Derfor er det en god idé at tjekke tætningslisterne ved dørene og vinduerne. Det gør man ved at tage hjørnet af en avis og sætte det i klemme ud for listen. Så lukker man godt til og trækker papiret til sig. Hvis den slutter godt til, vil papiret give modstand, men hvis der er et gab, går det hurtigt igennem. Men selvom man kan reducere varmetabet væsentligt ved at skifte listerne, skal man sørge for, at huset eller lejligheden ikke bliver helt tæt, for så får man et dårligt indeklima. Her kan man for eksempel montere ventiler i vinduerne, som man manuelt justerer på. Udskiftning af lister og montering af ventiler kan man gøre for under 1000 kroner ved gør-det-selv, og energibesparelsen, hvis man sammenligner et meget utæt hus med et tæt hus, kan sagtens være på 25-30 procent. Ud med oliefyret Rådet er at få skiftet oliefyret ud og i særlig grad, hvis man har et fra 50’erne eller 60’erne. Her vil investeringen være tjent hjem inden for et par år. Valget af erstatning for oliefyret afhænger af, hvor man bor henne. Hvis man bor i et naturgasområde, er det en billig investering, og hvis man bor på landet er mulighederne træpillefyr eller jordvarmeanlæg. Bor man i en by, er det oplagt at koble sig på fjernvarmen. Solvarme Til børnefamilien er det oplagt at få solvarme, hvis man har en gaskedel i forvejen, for så kan man slukke fyret fra april til september. Omvendt er det vigtigt at pointere, at et solvarmeanlæg ofte ikke er løsningen for pensionistparret. Man skal have et varmtvandsforbrug, man kan udligne. Et solvarmeanlæg koster fra 30.000 kroner og op, og de penge vil typisk være tjent hjem efter ti år. Og så skal man regne med, at man har anlægget i 10-20 år til. Flere gode råd: Sådan undgår du nabokrig Teknisk insolvens? Her er et par gode råd Sådan undgår du dårlig lugt i din bolig Forældrekøb: Fordele og ulemper |
|
|
|
|













