Boliga.dk
Danmarks største
uafhængige boligside
 EuroInvestor

Nyhedsbrevet Bolignyt

Ugens kendis: Kurt Thyboe flyttede hjemmefra og i spjældet
Skrevet af Boliga.dk (13. januar 2009)

Kurt Thyboe skyder Boliga.dk's nye serie i gang. Foto: Kristian Brasen


Hvorfor bor du, hvor du bor nu?

Min kvinde Marianne og jeg har de seneste 15 år boet i Spanien, i den lille landsby Castelldefels, ca 10 km syd for Barcelona...og kun fire km. fra lufthavnen...hvilket var yderst vigtigt de første 12-14 år hernede, da jeg dengang som freelance reporter havde 140-160 rejse-dage om året, til de fjerneste kanter af planeten...så vildt rejser jeg ikke mer...livet og jobbet forandrer sig...nu er jeg   meget mer skrivende, end i mange år, og det giver en blid, stærk ro......og så er det en fryd at bo i dette paradis...med det mægtige hav lige udenfor døren...de vilde bjerge i Pyrenærne blot to timer væk i bil...tid og plads til lange slentre-ture langs havet, strejf i bjergene...tæt på naturen , der er en formidabel kreativ inspiration...og dette evige hav, der helbreder min sjæl.

Høj sitrende blå himmel og brændende sol ti måneder om året...fremragende rødvin, navnlig fra Priorat-bjergene nede ved Tarragona, stegte kæmpe-rejer, smasket i hvidløgs-dressing...herlig, liflig  søtunge...eller friske sardiner, direkte hentet fra havet, grillet for åbent blus på strandens hvide sand  mens solen tæsker af-ten himlen i violette, blå-tindrende gule, larmende ildnende roede farver...og juli og august med heden sitrende omkring 40-45 grader...i skyggen...og den koldeste tid, januar-februar, sjældent under 14 grader midt på dagen
...et eventyrligt sted, hvor de fleste drømmer at rejse hen på ferie.

Vi bor her, midt i paradis. Vi tog herned for  at søge eventyret og vi fandt det...og vi tog ud for at prøve at leve en helt almindelig hverdag i en fremmed latinsk kultur, så længe vi nu ku klare det... og nu er vi her, på 16. år.


Hvad lægger du vægt på, der skal være i det kvarter, du bor i?

Marianne og jeg stiller såmaend ikke så store krav...for os er det sejt, vi  hver dag kan købe friske grøntsager, frisk frugt, friske fisk flere gange om ugen....og fremragende rødvin til frokost og middag...vi har "la vida mediterrania", lige uden for døren, vi kan cruise i bilen langs havet med taget nede og vinden i håret...og vi er kun få minutter fra toget, der tager bare  20 minutter til centrum i verdens-metropolen Barcelona. Hva' ka vi forlange mer...?

Hvor ville du helst bo, hvis du skulle flytte – og hvorfor?

Hvis jeg/vi absolut skulle flytte, så er det sol-stegte Andalucia helt nede i bunden af Sydspanien, hvor der altid er fem ti grader varmere end her, så ekstremt fristende...med den ægte flamenco, de mest elegante tyre-fægtere og  blandt mennesker, der   er så t i l b a g e - l æ n e de...der lever dette langsomme liv, hvor øjeblikket, dette lige nu, evigt er det vigtigste i dit liv.....og sanser og nyder du dette nu og føler du magien i dette nu....er det hernede i Andalucia en døds-synd at bryde det.

Livskunsten består i konstant forlænge, forlænge dette nu ...være til stede, blandt vennerne...og så er farverne, duften fra hyacinterne, roserne, lavendel-træerne meget stærkere og langt mere intense hernede...som musikken, dansen, fryden, livsglæden, passionen er det.
...selv om jeg, så’n rent personligt, sagtens kan se mig selv bruge mit livs efterår på den vilde pampas i Argentina...med de udstrakte fjerne vidder, hvor jeg kan se langt ud og langt forbi horisonten og sanse evigheden på den anden side...today its a dream, but who knows...¦

Hvad er det bedste og det værste ved at bo i udlandet?

Det værste er, hvis du ikke har evnen til at finde ind i landets rytme, folkets vaner, indrette dig, tilpasse dig...og du ikke taler landets sprog...og du bærer denne knurrende angst med dig, for dem , der ikke ligner dig, i væsen, tanker......så er du altså lost...og har du så også den der nagende hjemve, overlever du aldrig  ude i det fremmede...

Det bedste...? Du har konstant fornemmelsen af, du er fri...og på en evig vandring...hver eneste dag er ny, og en mægtig udfordring... som en rastløs vagabond kan du strejfe...og du møder nye mennesker med en helt anden livsstil...og du suger hver eneste dag og nat nye vaner, nye skikke, ny kultur til dig... får alt  det ind under huden...

Og kan du lære at blande det bedste fra din egen nordiske melankolske kultur med det flammende latinske temperament, har du taget de første, så vigtige skridt til at tolerere, forstå, acceptere, tilgive andre...og du har taget det væsentligste skridt mod at udrydde racismen...for bærer du to eller tre eller måske fire kulturer i dig, er det sgu meget svært at kun elske een af dem eller  ligefrem afsky en anden...fordi du i din hverdag derude altid lærer ting, du kommer til at holde af, kender  mennesker, der gør indtryk...og jo mere, vi blander os med andre kulturer, fremmede  racer...jo  mere lærer vi at forstå hinanden...thats the real beauty in living out there...gitting to know, we are all brothers, sisters ...on this planet Earth

Hvor flyttede du hen, første gang, du forlod dit barndomshjem?

I spjældet...to måneder i ene-celle ude på Blegdammen i København...straffet som boss for den berygtede rom-bande, der dengang i 60’erne en anelse pinligt skrev sig ind i  marinens historie...hvor vi endnu erindres med lidt syrlige smil...fordi vi fire livshungrende unge marine-soldater nappede rom fra søværnets reserve-lager og byttede det for bajere og damer på skumle barer i det indre København...dette søde, herlige liv blev straffet med fængsel...og derpå rå slave-tjeneste på motor-torpedo-bådene, det skrappeste, men også usleste rak i hele forsvaret...

Det var mit unge livs enorme held...jeg  naive, blufærdige dreng blev på seks måneder opdraget til en tough, rå nitte, en torpedo-bums ...men vi var satme de skrappeste soldater, fordi vi alle skulle straffes for et eller andet og derfor blev opdraget hårdt...men også fordi, vi lærte, at i et sjak på 18 mand i sådan en smal, stram,bitte "sardin-dåse", en motor-torpedo-båd i virkeligheden er, overlever  teamet kun, hvis alle fungerer...svigter bare een, går alt ad helvede til...og jeg var den dummeste, den mest tossede, det mest angste skvat, marinen havde set...men da jeg dæleme ikke ville være den evige nar, der ødelagde alt for vennerne, blev jeg , meget, meget hurtigt ...ja, en rå, jernhård nitte...fordi jeg ikke ville svigte de andre...og den dag i dag er sgu stolt af, marinen gjorde mig til en mand