Arkitekt Christian Stochholm fra Lind & Risør A/S
12. Jan. 2022

Det skal du huske, hvis du vil bygge nyt



Ikke siden 1960’erne og 1970’erne er lysten til at bygge nyt hus boomet, som vi har set i de senere år. End ikke coronakrisen har kunnet bremse danskernes entusiasme for nybyg. Tværtimod. Men hvorfor hitter boligtendensen igen, og hvilke overvejelser bør vi gøre os, inden vi kaster os ud i at bygge et helt nyt hus? 

Der var dengang tale om et ægte byggeboom. Med 800.000 opførte boliger havde den danske byggebranche kronede dage i 1960’erne og 1970’erne. En bygge-entusiasme, der skal ses i lyset af årtiernes store mangel på boliger kombineret med en økonomisk fremgang. Og – ikke mindst – en industrialisering af byggeriet, som gjorde det muligt at erstatte traditionelt håndværk med præfabrikerede elementer, der hurtigt kunne monteres på byggepladsen.

Selvom der ikke er blevet opført tilnærmelsesvist lige så mange boliger i 10’erne, har nybygger-branchen haft nok at se til. Siden 2014 er er salget af helårsgrunde nemlig steget – og også coronakrisen har bidraget til danskernes stigende interesse for nybyggeri.

En stigning, der igen ligger hen i et skær af manglende boliger. Bare ikke i en generel forstand, siger Jan Skovgaard Hansen, adm. direktør i byggefirmaet Lind & Risør.

“Vores fornemmelse er, at folk har fået flere specifikke behov, som gør det svært at finde drømmeboligen i et eksisterende marked. Det tror jeg blandt andet skyldes måden, vi gerne vil indrette os på samt nye og sammenbragte familiekonstellationer.”

En fornemmelse, der bakkes op af det faktum, at gennemsnitsstørrelsen på et nybygget parcelhus er vokset markant. I 1960’erne havde et parcelhus i gennemsnit 115 m² at lege på, mens de samme huse i 2020 ligger på 205 m². Det skyldes et voksende behov for større rum samt flere toiletter og badeværelser, siger tal fra Danmarks Statistik.

 

Livsstilseksperten: Byg varme, sjæl og personlighed ind i huset


For trendforsker, livsstilsekspert og tidligere nyhedsredaktør på Bo Bedre, Mads Arlien Søborg, kan det seneste års interesse for nybyg kædes direkte sammen med pandemien.

“Vi har haft et år, hvor der er blevet brugt rigtig mange timer i hjemmet, og det har gjort folk ekstra opmærksomme på vigtigheden af boligens rammer,” siger Mads Arlien Søborg.

Men nybyg-tendensens popularitet de senere år, mener han kan forklares med, at folk i en designmæssig og arkitektonisk kontekst efterspørger plug and play-løsninger, der fungerer fra dag ét.

“Tidligere var det var fedt at renovere, men den følelse går lidt af fløjten, når håndværkertilbuddet i princippet koster det samme som nybyggerhuset,” siger han og peger derudover på, at vi med nybyg får mulighed for at sætte vores eget præg på huset.

Til gengæld gives der afkald på den autenticitet, som automatisk følger med en gammel murstensvilla fra 1930’erne. Det er blandt andet én af de overvejelser, livsstilseksperten mener, at man bør have in mente, når man overvejer nybyg.

“Du skal være opsat på, at det er dig, der skal bygge personlighed og sjæl ind i huset,” siger Mads Arlien Søborg. Omvendt stiller den gamle murstensvilla så andre udfordringer i vente.

“Er der travlt med karrieren, og er du ikke typen, der orker at bruge en weekend på at mure kælderen op, så er murstensvillaen nok ikke for dig,” siger Mads Arlien Søborg.

“ Du skal være op­sat på, at det er dig, der skal byg­ge per­son­lig­hed og sjæl ind i hu­set” Mads Arlien Søborg, trendforsker og livsstilsekspert.

 

Arkitekten: Få styr på grund, rum og tidshorisont


 

Har du besluttet dig for at bygge drømmeboligen fra grunden op, skal du først og fremmest få styr på, ja, grunden. Det er rådet fra Christian Stochholm, der som arkitekt hos Lind & Risør har været med til at tegne et utal af huse.

“Hvad siger lovgivningen og lokalplanen for grunden, som du planlægger at bygge på? Det kan blive en ‘showstopper’, når det står klart, at du ikke må bygge det kubehus, du gik og drømte om,” siger han og fortsætter: “Derefter handler det om at få lavet en forurenings- og jordbundsprøve af grunden”

Når der først er styr på lovgivning og byggegrund, bliver projekt nybyg straks sjovere.

“For nu skal du så bestemme dig for husets arkitektur. Skal det være et kubehus, halvanden plans hus eller noget helt tredje?” siger Christian Stochholm.

Derudover anbefaler arkitekten altid, at der tænkes i husets tidshorisont. Hvor mange år planlægger man at bo der? Skal teenageværelset om et par år omdannes til et hjemmekontor? Og hvordan sikrer man, at huset er attraktivt, når det en dag skal sælges igen?

Bekymringer, der meget enkelt løses ved, at man bygger huset så stort som muligt, siger Christian Stochholm.

“Det er dyrt at bygge til på et hus, når det først står færdigt. Derfor råder jeg så vidt muligt kunder til at få lagt flere kvadratmeter i huset. Spar på guldvandhanerne og det dyre køkken i første omgang. Det kan altid komme i senere,” siger han og tilføjer: “Jeg tegnede et superlækkert, men meget lille hus for et par i Virum. De kom tilbage, da banken havde fortalt dem, at de skulle bygge større. Områdets pris betød, at huset per. kvadratmeter ikke kunne betale sig.”

 

Boligøkonom: Skab økonomisk overblik og råderum


 

Lise Nytoft Bergmann er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, og hun kan med de økonomiske briller sagtens forstå, hvorfor nybyg-tendensen hitter igen.

“I øjeblikket betyder den lave rente, at et nybygget hus ikke behøver at koste ret meget mere at bo i end et ældre hus, når der tages højde for udgifter til vedligeholdelse og opvarmning,” siger hun.

Alligevel skal man tænke sig godt om, inden man river ned og bygger op igen. Det er nemlig ikke uden økonomisk risici. Nybyg finansieres i byggeperioden gennem et såkaldt forhåndslån. Et realkreditlån, der udbetales, når byggeriet starter, men som revideres igen, når huset står færdigt.

Er husets værdi steget i byggeperioden, så er alt godt. Men man kan risikere, at husets værdi falder, fordi huset eksempelvis er blevet anderledes end forventet, eller fordi prisniveauet i området generelt er faldet. Så vil banken kræve, at man nedbringer gælden, eller at en større del af gælden finansieres med et banklån, da realkreditlånet ikke må overstige 80 pct. af den værdi, som det færdige hus har.

“Mit vigtigste råd til folk er, at de allierer sig med nogle byggetekniske og økonomiske rådgivere, der har erfaring med området, og som de ved er på deres side,” siger Lise Nytoft Bergmann. Eller sagt på en anden måde: Skab det økonomiske overblik fra start.

“Og sæt altid økonomi af til de uforudsete udgifter. De er reglen, ikke undtagelsen her,” slutter Lise Nytoft Bergmann.

“ Mit vig­tig­ste råd til folk er, at de al­li­e­rer sig med nog­le byg­ge­tek­ni­ske og øko­no­mi­ske rå­d­gi­ve­re, der har er­fa­ring". Lise Nytoft Bergmann, boligøkonomisk rådgiver.
Del det på
Kan du lide, det du læser?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få
bolignyheder direkte i din indbakke.
1Boliga