Amager er Lorteøen, og Nordvest er for folk på overførselsindkomster. Vesterbro er for ludere og lommetyve.
Brabrand skal man holde sig fra, det samme gælder for Aalborg Øst.
Pestegnen er ligesom Plagelse ikke steder, man gider at komme.
Og Jyllands Kirkegård og G-strengen mellem Bredballe og trekantsområdet er også ganske trælse.
Øgenavnene de hænger ved. Og for de byer, der ikke har fået nuttede kælenavne som Smilets by, Legolund og Solskinsøen, kan øgenavnene have stor betydning for folks indtryk af områderne, de overvejer at købe en ny bolig i.
- Sprog kan skabe sammenhænge, der både er gode og dårlige, fordi vi lægger nogle følelser i ordene. Vi er enige om, at en plage er noget negativt, så når H.C. Andersen har fundet på at kalde Slagelse det, er det selvfølgelig noget dårligt, som vi kommer til at sætte i forbindelse med byen, uden at den nødvendigvis er det for andre end ham, siger sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Michael Ejstrup.
Gamle øgenavne - vedvarende ry
Mens nogle af navnene er afarter af byernes rigtige navne og er opstået efter kludrede udtalelser, er andre øgenavne opstået på grund af områdets brug eller indbyggere.
Amagers latrinære tilnavn: Lorteøen er eksempelvis ikke opstået som følge af en flok snobbede indenvolds-københavneres morsomheder.
I slutningen af 1800-tallet blev Amager nemlig brugt som aflastningssted for hovedstadens latriner, og derved lå tilnavnet lige til højrebenet.
I dag hænger navnet ved, i en sådan grad, at de fleste generationer udmærket ved, at det hverken er Bornholm, Læsø eller Mors der er på tale, når Lorteøen nævnes i flæng.
- Der ligger mange negative følelser i ordet lort – lorteunge, lortebil - men på Amager har de i den grad taget det til sig – de er stolte af deres ø, siger Michael Ejstrup.
- Navne som Smilets by eller Solskinsøen bliver lidt overkill i den tuttenuttede retning. Man tænker: 'Så godt er der nok heller ikke'. Det regner også på Bornholm, og aarhusianerne er også sure indimellem. Lorteøen har den modsatte effekt og er blevet noget, hvor man tænker; så slemt er der nok heller ikke, og det ses også på boligmarkedet.
Priserne på henholdsvis villa/rækkehuse og ejerlejligheder i det såkaldte lorte-område i Københavns S-postnummer er steget med 274 fra 1995 til 2015 - når der tages højde for inflationen. Det viser en beregning, boligsiden Boliga har foretaget.
Alligevel ser det ikke ud til, at øgenavnet er på retur.
- Vi har jo ikke nogen forbrændingsanstalt på Trianglen (på Østerbro, red.), det har de stadig på Amager – det er blevet lavet lidt om, fra hvad det var, men de har Lynetten og Amagerforbrændingen, så Lorteøen passer jo stadig meget godt, og derfor er de også et rigtig godt eksempel på, at man kan bruge et halvtræls øgenavn til noget positivt, siger Michael Ejstrup.
Hele Danmarks Mokai-hovedstad
Randers’ omdømme er i løbet af de senere år blevet en noget blandet affære. Af mediefolk og satirikere er byen blevet associeret med proletariatets glæder - særligt den sødlige alkoholiske drik Mokai.
I 1995 kostede en villa i Randers i gennemsnit 4.837 kr. kvadratmeteren, medregnes inflationen er prisen på de kronjyske boligmeter steget med 77 procent.
Nogenlunde samme stigning har man oplevet i flere af de andre mellemstore jyskebyer som Viborg og Horsens - der i nogle munde går som 'Jyllands kirkegård'.
- Det er svært at slippe af med de her øgenavne, uden at man kommer til at skabe mere fokus på det. Så hvis Randers vil af med det her ry, skal de nok lade det dø stilhedsdøden og satse på, at noget andet kan tage over, siger Michael Ejstrup.
- Men i byer hvor øgenavnet er lidt sjovt - noget vi kan hygge os med - giver øgenavnene jo altså den opmærksomhed, vi så gerne vil have. Og de byer bliver husket. Hvem kan huske Ringsted? Der er bare kedeligt. De har ikke et sjovt navn som Plagelse.
Her kan du se, hvordan boligmarkedet har udviklet sig i din by de seneste 20 år:
