Hvornår skal man lave en tilbygning – og hvornår skal man flytte?

PLADS. Det er lige præcis det, du mangler. 

Måske har børnene alligevel brug for hvert sit værelse. Måske er familien, helt overraskende,  blevet et medlem større. Eller måske drømmer du om et større køkken-alrum, hvor der er plads til både hverdag og gæster. 

Spørgsmålet er bare, om løsningen er at bygge til - eller om det faktisk bedre kan betale sig at flytte. 

Vi har allieret os med tilbygningsekspert Sigurd Schjødt Thorsen, der er stifter og ejer af Sigurd Tegnestue. Til daglig hjælper han helt almindelige danskere med tilbygninger, og som bygningskonstruktør har han styr på både reglerne og de faldgruber, mange overser. 

Her er Sigurd Schjødt Thorsens 5 bedste bedste råd. 

Nr 1: Undersøg om tilbygning overhovedet en mulighed? - også i forhold til kommunen 

Det første, Sigurd Schjødt Thorsen undersøger er grunden. 

"Jeg kigger altid først på, hvordan huset ligger på grunden. Er der overhovedet plads til en tilbygning? Det skal kunne lade sig gøre, og det kan det faktisk ikke altid", forklarer han.  

Der er nemlig flere regler, der kan sætte en stopper for projektet. En tilbygning skal som udgangspunkt placeres mindst 2,5 meter fra skel. Samtidig gælder der krav til bygningens højde, ligesom grunden kun må bebygges op til en bestemt bebyggelsesprocent, som standard 30%, medmindre en lokalplan kan sige noget andet. Oveni kan lokalplanen stille særlige krav til både placering, udformning, taghældning og materialevalg.  

“Nogle gange viser det sig hurtigt, at en tilbygning kan lade sig gøre. Andre gange sætter reglerne en stopper for projektet", fortæller Sigurd Schjødt Thorsen.  

Hvis der er tvivl om mulighederne, kan kommunen ofte hjælpe, allerede inden projektet går i gang. 

“I mange kommuner kan man indsende en planmæssig forespørgsel, ofte via Byg og Miljø. Her beskriver man sit kommende byggeprojekt og får en vurdering af, om det spiller sammen med lokalplaner og byggeregler. Nogen kommuner tilbyder endda en forhåndsdialog med en byggesagsbehandler. Begge dele kan giver en indikation af, om projektet er realistisk - men det er aldrig en garanti. Til gengæld ser vi ofte, at hvis svaret er positivt, og man holder sig til det, der er beskrevet, så glider sagen lettere igennem”, fortæller han. 

Kommunen kan dermed give en tidlig pejling på, om projektet overhovedet kan lade sig gøre. Det kan spare både tid, penge og en del ærgrelser senere i forløbet, forklarer Sigurd Schjødt Thorsen. 

Nr 2: Er tilbygningen lige til – eller bliver den meget kompliceret? 

Nogle huse er næsten skabt til at blive bygget videre på.  

“Nogle gange kan vi bare forlænge huset og taget, og så er løsningen forholdsvis enkel”, siger Sigurd Schjødt Thorsen. 

Andre gange bliver projektet langt mere omfattende. 

“Jeg har stået med huse, hvor det faktisk har været nødvendigt at ændre hele rumfordelingen, så den nye tilbygning hænger sammen med resten af huset. Og hvis man egentlig er glad for den nuværende planløsning, kan man begynde at overveje, om det overhovedet giver mening”, fortæller han. 

Materialevalg kan også spille en stor rolle. Hvis huset er opført i materialer, der ikke længere produceres, kan det gøre en tilbygning mere kompleks. 

“Mange ældre murstenshuse er bygget med sten, som ikke længere kan skaffes. Så kan man ikke bare bygge videre og få det til at ligne resten af huset.” 

Det er dog langt fra ensbetydende med, at projektet ikke kan lade sig gøre. 

“Det handler om at finde en løsning, der klæder huset. Vi har nogle gange lavet tilbygninger i træ, som spiller rigtig godt sammen med ældre murstensbyggeri”, siger Sigurd Schjødt Thorsen. 

Samtidig er der også økonomien at tage højde for. Jo mere komplekst projektet bliver, desto dyrere bliver det typisk. 

“Det billigste er næsten altid den enkle forlængelse. Jo mere kompliceret tilbygningen bliver, desto dyrere bliver den. Og selvom de mere særlige løsninger kan blive virkelig flotte, kan de også ende med at blive så personlige, at de ikke rammer alles smag - og det kan have betydning, hvis man på et tidspunkt skal sælge igen”, forklarer han, og leder os dermed hen til næste pointe.  

Nr 3: Undersøg hvad din tilbygning er værd i kroner og øre 

En tilbygning skal ikke kun vurderes på, om den giver flere kvadratmeter. Hvis man ikke regner med at blive boende, skal den også give mening økonomisk.  

“Et værelse skal helst være 15-20 kvadratmeter i udvendige mål, før det for alvor giver mening. Ellers bliver de ekstra kvadratmeter meget dyre”, siger Sigurd Schjødt Thorsen.  

Men selv når størrelsen er der, er spørgsmålet, hvor meget boligen reelt stiger i værdi. 

“Hvis du bruger 1,5 million kroner på en tilbygning, men boligen kun stiger én million i værdi, så er det jo ikke en god investering. Man kan kigge på kvadratmeterpriserne i området. Det giver en pejling af, hvad ekstra plads egentlig er værd i markedet”, fortæller han. 

Omvendt er det ikke altid økonomien, der bør styre beslutningen. 

“Jeg har også oplevet, at vi bare flyttede en gavlvæg et par meter. Det var ikke en stor ombygning og ikke mange kvadratmeter, men det gav familien præcis den ekstra plads, de manglede. Og generelt synes jeg, at hvis man ved, at man skal blive boende i mange år, kan det sagtens give mening at vælge en løsning, der ikke nødvendigvis giver afkast på papiret. Værdien ligger jo også i hverdagen”, siger Sigurd Schjødt Thorsen. 

Nr 4: Pas på reglerne om døre  

Noget så simpelt som en ekstra dør kan få stor betydning for projektet, fortæller Sigurd Schjødt Thorsen. Hvis tilbygningen får sin egen adgangsdør, gælder der nemlig regler om niveaufri adgang. Det betyder, at man skal kunne komme ind uden trapper - eksempelvis med kørestol. 

"Jeg havde en familie, der gerne ville have en terrassedør i tilbygningen. Men den rampe, der skulle sikre niveaufri adgang, ville have fyldt næsten hele haven", fortæller Sigurd Schjødt Thorsen.  

Familien søgte derfor dispensation hos kommunen. 

"Vi fik afslag, så løsningen blev i stedet et stort vindue, men selvfølgelig ville de gerne have haft det anderledes."  

Andre gange går det lettere med at få dispensation. 

"Det varierer meget fra kommune til kommune. Nogle giver dispensation, andre gør ikke. Det skal man være forberedt på." forklarer han. 

Nr 5: Find den rigtige rådgiver  

Hvis du gennem de følgende fire gode råd stadig lander på, at en tilbygning er den rigtige løsning, handler det om at finde den rette hjælp til at føre projektet ud i livet. Og her er det ifølge Sigurd Schjødt Thorsen vigtigt at vælge en rådgiver, der passer til netop projektets karakter. 

“Tænk over, hvor meget hjælp der egentlig er brug for. Ved du præcis, hvad du vil have, og har du primært brug for nogen, der har styr på det byggetekniske? Eller har du brug for nogen, der også kan byde ind med idéer helt ned til indretning og belysning? Det er fint at have gjort sig nogle tanker om det, inden man ringer” siger han.